Monteringsvejledning

Det er nemt selv at skifte dine komplethjul.

Alt hvad du skal bruge

- 16, 20 eller 24 bolte/møtrikker alt efter bilmodel

- 4 centerringe (ikke alle bilmodeller)

- Krydsnøgle eller hjulnøgle

- En donkraft til hævning af bilen

- Momentnøgle til efterspænding af bolte/møtrikker

- Evt. handsker


Fremgangsmåde:

- Parker bilen på et plant areal og træk håndbremsen. På hjulet du vil skifte, løsner du bolte/møtrikker, før du hæver bilen. Så er det lettere at afmontere hjulet, når bilen er hævet på donkraft.

- Tjek om der er mærker der angiver, hvor donkraften skal placeres. Er der ikke nogle, kan du som regel benytte kanten på bilens panel. Hvis du er i tvivl, kan du kigge i bilens instruktionsbog.

- Nogle dæk er retningsbestemte. Check derfor efter pile og "rotation" der angiver kørselsretning. Mange dæk er assymetriske og har en "Outside" markering. De dæk/hjul kan ikke monteres forkert.

- Der følger centerringe med, såfremt det er nødvendigt, hvilket sikrer en perfekt placering af fælgen på bilen. Klik centerringen i fælgen inden denne monteres på bilen. Andre fælge er tilpasset/boret direkte til bilmodellen, hvor der ikke behøves centerringe.

- Hæng hjulet på navet og spænd det mod anlægsfladen med fingrene. Husk at krydsspænde. Støt hjulet mens du spænder første bolt/møtrik, så det ikke falder ned.

- Check at hjulet har frigang. Før hånden langs hjulets inderside og kontrollèr at fjederben, støddæmper og bremser ikke har kontakt til hjulet. Derefter kan du sænke bilen igen.

- Tag momentnøgle og indstil den i henhold til bilens instruktionsbog. Husk at krydsspænde hjulet for at undgå skævvridning. Spænd til du hører kliklyde, der angiver at bolt/møtrik er korrekt spændt. Til sidst isættes center/ pyntekapsel.

OBS: Såfremt du er i tvivl om fremgangsmåden, anbefaler vi at en automontør klarer opgaven for dig.

Copyright © 2018 Dækzonen (CVR-nr: 38051482) - Alle rettigheder forbeholdes - Dækzonen ejet og drevet af Multi Car Service ApS